BI konsulent søges til Nordjyllands førende medievirksomhed
Vi leder efter en dygtig BI kollega, som er i stand til at omsætte forretningens behov til skarpe BI løsninger, der skaber værdi for forretningen - Er det dig?
Brænder du for at udvikle bæredygtige løsninger, som baner vejen for datadrevne beslutninger i et moderne, agilt og innovativt arbejdsmiljø? Arbejder du selvstændigt, har du gode kommunikationsevner og flair for at forstå forretningens behov? Er du i stand til at omsætte det til skarpe BI løsninger, der skaber værdi for forretningen?
Så er det dig, vi søger til stillingen som BI Konsulent hos Nordjyllands mest attraktive mediehus.
Om stillingen
Som BI Konsulent bliver du en del af et team af dygtige og engagerede kolleger, der arbejder med løbende udviklingen af vores BI platform. Du vil få en central rolle i teamet, hos en virksomhed, som er kendetegnet ved højt til loftet, et uformelt arbejdsmiljø og et godt samarbejde på tværs af fagområder. Du får mulighed for at arbejde med en række spændende teknologier inden for Business Intelligence.
Vi udvikler og vedligeholder vores produkter i tæt og stærkt samarbejde med forretningen og på tværs af teamet. Vi forventer, at du kan tage ansvar for, at kvaliteten sikres i udviklingen af vores produkter – både i udarbejdelse og proces samt i samarbejdet med kolleger og forretning.
Opgaverne består blandt andet i:
- Behovsafdækning af forretningens ønsker og omsætning af dem til konkrete opgaver
- Analyse af mangfoldige datakilder
- Datawarehouse modellering og design, både direkte i PowerBI samt i Azure Analysis Service
- Opbygning af frontend analyser
- Scripting, mest i forbindelse med dataindsamling og -behandling
- Design af Azure Data Factory pipelines
- Et eksisterende solidt framework, og sæt af best practices
Om dig
Du er velbevandret i Microsoft TSQL, både database design og programmering i stored procedures, og har gerne et godt kendskab til serverdelen.
Du har et indgående kendskab til modellering af tabulare modeller og DAX.
Det vil være en stor fordel, hvis du har arbejdet med Azure platformen. Du må gerne have kendskab til Visual Studio, Python, PowerShell, og Tabular Editor.
Da der er tale om en full-stack BI udviklingsstilling, er det vigtigt, du kan lide at følge dine løsninger hele vejen fra forretningsidé, til den færdige leverance, inklusiv test, opfølgning og i nogen grad support.
Vi arbejder efter agile principper, så et generelt kendskab til scrum er en fordel.
Vi forestiller os, at du:
- Er dygtig til dit håndværk og har en stærk faglig stolthed. Du kan være uddannet cand.it., datamatiker, bachelor i softwareudvikling, business intelligence eller lignende, men en baggrund som controller men med stor teknisk interesse, vil også være fint - det er ikke din uddannelsesmæssige baggrund, der er afgørende.
- Har gå-på-mod, godt humør og forstår at kommunikere med forskellige faggrupper. Er indstillet på at bidrage til en positiv kultur, samt klar og forståelig kommunikation i teamet og i relation til forretningen. Kan indgå i et mindre BI-team som samtidig er en del af en større udviklingsafdeling. Og desuden har lyst til at deltage i ERFA fora, og bygger netværk med andre BI udviklere og -huse i branchen.
- Ikke er bange for at sige din mening og stå på mål for dine holdninger. Det er naturligvis funderet i dine erfaringer indenfor teknologien og best practices. Du formår at tænke i helheder og processer, og er god til at formulere dine ideer og tanker på en forståelig måde.
- Er på hjemmebane, når det gælder dokumentation og vidensdeling. Vi sætter en ære i at skabe god struktur og dokumentere vores arbejde på en pragmatisk måde.
- Ikke er bange for legacy systemer, men samtidig er meget nysgerrig på nye trends og teknologier. Det er vigtigt, at du kan sætte dig ind i, og bygge videre på den eksisterende kodebase, men lige så vigtigt, at du kan tænke- og tilføje nyt. Vi har nogle store nybyggede BI løsninger i Azure, men også en underskov af ældre løsninger, som enten løbende skal migreres til vores nye platform, eller leve videre som “små” Power BI løsninger.
Vi tilbyder
Når du træder ind ad døren hos Det Nordjyske Mediehus, bliver du en del af et stort fællesskab. Du får dygtige og passionerede kolleger, der brænder for det, de laver – og inspirerer hinanden til samarbejde på tværs. Vi arbejder i et uformelt og innovativt miljø med højt til loftet og fleksibilitet i hverdagen.
Du vil hurtigt opleve, at vi har en ambition om at være det mest attraktive mediehus i Danmark. Vi arbejder nemlig aktivt for at sikre et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø, ligesom vi er vores sociale ansvar bevidst. Vi tager løbende temperaturen på vores medarbejderengagement med fokus på at fastholde en høj trivsel og arbejdsglæde.
Hos os er der plads til, at du kan udvikle dig. Vi har en strategisk ambition, der går hånd i hånd med kompetenceudvikling og en stærk lærings- og samarbejdskultur baseret på dialog og feedback. Du får desuden adgang til en lang række medarbejdertilbud, blandt meget andet kan du deltage i vores sociale- og sundhedsfremmende aktiviteter.
Vi er Nordjylland og Nordjylland er os
Gennem et uafhængigt, frit og dynamisk mediehus binder vi hver dag et levende Nordjylland sammen med oplysende og engagerende indhold og inspirerende initiativer. Sammen er vi fællesskabere af Danmarks stærkeste region, og vi har en klar forventning om, at de medarbejdere, vi ansætter, også brænder for at være nordjyske fællesskabere.
Det Nordjyske Mediehus rummer brands som NORDJYSKE, Vigeur, radiokanalerne ANR og Radio NORDJYSKE, de lokale nyhedsmedier LigeHer.nu og aalborg:nu samt godt 20 lokalaviser, der tilsammen dækker næsten hele Nordjylland. Med afsæt i vores værdier - åbne, modige, ordentlige og passionerede - bygger vi vores virksomhed på at være markedsleder på tre områder: Lokale medier i Nordjylland, nichemedier i Danmark og erhvervsmedier i Skandinavien.
Det Nordjyske Mediehus er netop flyttet ind i et nyt domicil i moderne, tidssvarende lokaler på Aalborgs havnefront med det formål at komme tættere på nordjyderne.
- Department
- Det Nordjyske Mediehus

Colleagues
Aalborg
About SB Recruiting
At SB Recruiting, our recruiting consultants tailor a solution to your needs. We help with recruiting from our base in Aalborg.
Call us, or send us an e-mail:
+45 20 84 97 02
boye@sbrecruiting.dk
BI konsulent søges til Nordjyllands førende medievirksomhed
Vi leder efter en dygtig BI kollega, som er i stand til at omsætte forretningens behov til skarpe BI løsninger, der skaber værdi for forretningen - Er det dig?
Loading application form